Den sekundære sundhedssektor
Medicolink arbejder især med rekruttering til den sekundære sundhedssektor, og det er her vi har hentet størstedelen af vores erfaring med international rekruttering. Indtil videre har vi rekrutteret over 100 speciallæger til de danske sygehuse, og der er stadigt flere på vej. Størstedelen af disse læger arbejder nu i Danmark og udfører deres arbejde på lige fod med øvrige danske speciallæger. Dette har givet os en ballast og en erfaring, der gør at vi kan forsikre om, at vi har en veludviklet og holdbar løsningsmodel.
Praksissektoren
I samarbejde med Region Nordjylland rekrutterede vi i 2014 en reumatolog til en klinik i Aalborg. Vores samarbejdspartner i regionen siger bl.a., at Medicolink har ”et godt og skræddersyet produkt, hvor der også er et stort fokus på at sikre en langsigtet løsning”.
Vi er med hele vejen
Medicolink trækker sig ikke ud af et projekt, før der mellem de involverede parter er konsensus om, at det er en succes. Hvis speciallægen føler, at han eller hun mangler sproglige færdigheder, står vi klar med ekstra undervisning via Skype. Vi kan også tilbyde samtaler med vores psykolog, hvis speciallægen har startvanskeligheder i forhold til at falde til det nye sted.